En person i sorg og krise skal derfor ikke forstås på sine ord alene. Faktisk kan ordene være i strid med det, som tonefald og kropssprog fortæller. Det er en af forklaringerne på, at sørgende kan være svære at tale med. Det kræver tålmodighed, evner og erfaring.

Du undrer sig nok over de procenter, der er nævnt i skemaet herover. Psykologer og terapeuter har forsket i dette emne og fundet frem til, at folk i dyb krise pakker deres budskab ind i 7 % ord, 38 % tonefald og 55 % kropssprog. Skal man hjælpe mennesker i krise er det derfor nødvendigt at kunne forstå og tolke tonefaldet og kropssproget.

Det kræver fuld opmærksomhed. Lytteren må være observere både ord, tonefald og kropssprog - alle tre, for at undgå for mange misforståelser. Lytteren må endda en gang imellem sende et budskab tilbage til taleren for at sikre, at budskabet er forstået korrekt.

God kommunikation forudsætter, at både afsender og modtager bruger og opfatter ord, tonefald og kropssprog på samme måde. Det er desværre langt fra tilfældet!

Hvis en person prøver at videregive stærk, følelsesladet information, så kommer ordene til kort. Følelser er svære at beskrive, og vi lægger meget vægt på tonefald og bruger kropssproget også for at få pointen hjem.