|
Den
aktive lytter |
 |
| Vi må
lytte med mere end et halvt øre
Vi taler med ca. 100-150 ord i minuttet, men vi kan lytte og
forstå mellem 400-500 i minuttet. Når vi lytter bliver der derfor
tid til overs, og den kan bruges godt eller dårligt. Ofte lytter vi
kun med et halvt øre og tænker kun på, hvad vi kan sige bagefter.
Prøv at bruge lyttetiden bedre. En god lytter ønsker at forstå
sit medmenneske og står ikke bare og venter på en anledning til at
få sine egne synspunkter ind i samtalen.
En aktiv lytter bruger forskelligt “samtale-værktøj”. Han
ønsker at vinde menneskers fortrolighed, så de måske åbner op
for indre kriser, smerter og sorg. En god lytter går tæt på andre
og deler både gode og dårlige stunder.
Vi har to ører og én mund. Derfor bør vi lytte mere end vi
taler!
|

Vi
lytter hurtigere end vi taler |
Lytterens ABC
Personlige mål for den aktive
lytter
Det er høje idealer, men læs det nu alligevel !
-
Jeg vil først forstå, siden dømme. Jeg
vil vente med min afgørelse, udsætte min vurdering og ikke slutte
samtalen, før du føler, at jeg har lyttet til dig.
-
Jeg vil ikke udfylde
enhver pause med mine egne ideer. Jeg vil lytte til dig, ikke til mine
forslag, mine forskønnelser eller mine supplerende oplysninger.
-
Jeg vil ikke formode, at
dine hensigter er de samme, som den virkning, de har på mig. Jeg vil
ikke tage det for givet, at det, du sagde, er det jeg hørte, at det
du tænkte, er det, jeg tænker, at det, du mener, er det, jeg føler.
-
Jeg er opmærksom på dine
ord, dine følelser. Derfor vil jeg ikke lade mine tanker gøre
afstikkere, løbe foran dig eller gå i stå.
-
Jeg vil lytte til alt,
hvad du har at sige, selv om jeg hellere vil slippe for at høre det,
tænke på det, vide om det.
-
Jeg vil undgå
ønske-lytning. Jeg vil hverken bruge mine ører til at høre, hvad
mit hjerte ønsker at høre, eller lade min forstand udvælge det, den
synes bedst om.
-
Jeg vil efterprøve både
din mening og min egen mening om det, du siger, indtil de stemmer
overens. De ord, du bruger, har den betydning, du tillægger dem. Et
ord er en lille pakke, hvor meningen er indholdet.
-
Jeg vil lytte til din
udtalelse uden at bruge tid på at finpudse mit svar eller forbedre
mine argumenter.
-
Når jeg lytter til dig,
er jeg ikke bange for at lære noget, skulle forandre mine meninger
eller udvikle mig. Jeg ønsker at stå på din side, sådan at vi kan
være til glæde for hinanden.
-
Jeg respekterer din ret
til at blive hørt. Og jeg forventer at blive behandlet på samme
måde.
|