| Hvordan kan jeg være sikker på, at det tonefald og
kropssprog, jeg hører og ser, bliver opfattet rigtigt af mig?
Hvordan checker man talerens følelser for det, han/hun fortæller?
- Det gør man ved at navngive følelsen i et OPFATTELSES-CHECK.
OPFATTELSES-CHECK er et forsøg på at forstå de 93 %
information, man får igennem tonefald og kropssprog (se diagram
over kommunikationsforløbet på siden om ord, tonefald og
kropssprog).
Definition: OPFATTELSES-CHECK er et forsøg på at
forstå talerens følelser. Ved at beskrive, hvad man tror, taleren
føler, opnås en dybere forståelse af budskabet. Det er en
omarbejdning af talerens ikke-verbale udtryk (fakter, gebærder,
tonefald, udtryksmåde, kropssprog) til en forsøgsvis beskrivelse
af følelserne. Det er altid prøvende og ikke dømmende.
Når man navngiver en følelse, giver man dette budskab:
"Jeg ønsker at forstå, hvad du føler - er . . .
(beskrivelsen) . . . den måde, du har det på? Man behøver ikke at
gætte rigtigt, for personen vil hurtigt korrigere.
Sådan navngiver du en følelse:
Der er fire faser i OPFATTELSES-CHECK - når man vil navngive en
følelse:
|
1.
Adfærdsoplysning
|
Tonefald eller kropssporg giver en idé om, at
der ligger mere bag ordene end det, der siges. Du siger ikke
noget, men prøver at fornemme talerens følelser. Bemærk:
Punkt 1 og 2 omhandler din opfattelse og er ikke verbal. |
|
2.
Identificer
følelsen |
Brug listen med følelsesord. Find først
gruppen: Vrede, angst, sorg eller glæde. Find da en passende
nuance. Du siger ikke noget, men prøver at finde et ord for
følelsen.
|
| 3.
Formuler følelsen |
Udtal forsøgsvis, hvad du tror, den anden
person oplever og føler. Punkt 3 og 4 er et check af
opfattelsen og er verbal. F. eks:
-
Jeg får den opfattelse, at . . .
-
Jeg tænker på, om . . .
-
For mig ser det ud, som om . . .
-
Det lyder for mig, som om . . .
-
Jeg har på fornemmelsen, at . . .
-
Du må da føle en form for . . . ?
-
Er det muligt, at du føler dig . . . ?
-
Din oplevelse må have været . . . ?
-
Mon ikke du oplever . . . lige nu?
-
Jeg tror, du oplever . . .
|
| 4.
Stil et
spørgsmål |
Spørg om du gættede rigtigt. Spørg direkte
i en kærlig tone, om vedkommende føler det på den måde. F.
eks:
- Har jeg ret i det?
- Har du det på den måde?
- Passer det på dig?
- Føler du det sådan?
- Oplever du det sådan?
- Er det rigtigt?
- Eller hvordan vil du selv sige det?
- Tager jeg helt fejl?
- Det er rigtigt, ikke?
- Passer det?
|
OPFATTELSES-CHECK bruges næsten
altid i forbindelse med andre former for lytteteknik, f.eks.
omskrivning og åbne, ledende spørgsmål. |