|
||||||||||||
|
Ensretning med dioder
Populært sagt er vekselspænding jo den form
for elektricitet, der hele tiden bytter om på + og -. Sådan er den
elektricitet, der produceres på de store el-kraftværker; og den
elektricitet, vi har i vore stikkontakter. |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
Den blå pil angiver maximal-spændingen målt i volt. Næsten al elektronik bruger jævnspænding. Din mobiltelefon, dit musikanlæg, TV, og PC kan simpelthen ikke laves til at virke med vekselspænding alene. Derfor må vi ensrette den til jævnspænding. Det gør vi med dioder. |
||||||||||||
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
Den nederste del af vekselspændingskurven er forsvundet pga. dioden. Derfor er der mindre end halvdelen af spændingen tilbage. Vi må prøve noget mere effektivt. Den dobbelte ensretning lavede vi med en opstilling på et sømbræt. |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
Vi tager det lige én gang til På billedet herunder ses til venstre en 6 volt pære, der forsynes med vekselspænding. I midten ses en pære, som er i serie med en diode, dvs. enkelt ensretning. Pæren får kun den halve spænding, omkring 3 volt. Pæren til højre sidder midt i en dobbelt ensretning og får lidt over 4 volt.
Vi er ikke helt tilfredse med resultatet endnu. Der er for mange bakker og dale i spændingen. Vi får brug for lidt mere elektronik, så vi får udglattet spændingen. Vi bruger en kondensator, en form for genopladeligt batteri. Hvis man sætter en kondensator på kan man dog nå op på samme spænding før og efter ensretningen. |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
![]() |
||||||||||||
|
På billedet herover ses en kondensator til højre for de 3 pærer. Den udglatter spændingen, og vi er nu oppe på over 6 volt. Spændingsregulatoren, den anden kondensator og lysdioden omtales i forsøget med batteriemulatoren, forsøg 5.N. |
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
|