Fysik og kemi i 9. klasse
med udgangspunkt
i Fælles Mål 2009

Afsnit nr.
953

Radioaktivt henfald

Teori om hvordan radioaktive stoffer omdannes

Kommentar

Dette er en klasseøvelse, hvor vi ser på, hvad der sker i radioaktive atomer. Når et atom afgiver en alfa- eller betapartikel, bliver der dannet et nyt grundstof.

Det er en god idé at have tekstbogen NyPrisma9 fremme på side 65-67, samt et periodisk system.

Vi ser på den første opgave i 4.C:

Uran-isotopen udsender en alfapartikel, som er identisk med en heliumkerne. Uran har atomnummer 92, som er antallet af protoner i kernen. Der afgives 2 protoner, og det nye grundstof er nummer 92 - 2 = 90, altså Thorium.
Hold musen henover illustrationen og se det rigtige svar.

Vi ser på den tredje opgave i 4.C:

Strontium-isotopen udsender betapartikler, dvs. en elektron. Denne proces ser ved at en neutron i kernen bliver til en proton (positiv) samt en elektron (negativ). Da det er antallet af protoner, der bestemmer atomtallet, omdannes strontium-isotopen til et nyt stof med 38 + 1 = 39 i det periodiske system. Grundstof nr. 39 er Yttrium.
Hold musen henover illustrationen og se det rigtige svar.

 

 
Læs videre i Ny Prisma 9

Side 65-68 handler om de tre typer kilder.


Der er udarbejdet forsøgsbeskrivelse i A4-format til ovennævnte elevøvelse.