|
Induktion og vekselspænding - vi laver elektricitet
|
 |
|
Sådan opstår elektricitet Vi går lige i gang med at kommentere forsøget, vi laver for at vise, hvordan man kan lave elektricitet. Forsøget viser, at når man bevæger en magnet tæt på eller ned i en spole, så opstår der induktion, dvs. elektricitet. Viseren på galvanometeret går enten til den ene eller den anden side alt efter om du . . .
Induktionspændingen i ledningerne skifter altså mellem + og -. Der opstår vekselspænding. |
 |
| Her på billedet til højre kommer
sydpolen først ned i spolen. Galvanometeret slår ud til den
anden side i forhold til billedet oven over. Når man laver elektricitet på denne måde, omdanner man mekanisk energi til elektromagnetisk energi. Normalt må man ikke sætte de to spoler så tæt på hinanden. Her er det gjort for få et godt billede. Stangmagneten forstyrrer nemlig galvanometret. |
 |
| Her
til højre ses en roterende magnet. På et tidspunkt er det
nordpolen, der passerer jernkernen, og bagefter er det sydpolen.
Derfor opstår der vekselspænding i spolen. Plus og minus skifter
hele tiden. Der skal bruges energi for at trække magneten rundt. Det kan man gøre med vand-, vind- eller motorkraft. Årsagen til energiforbruget er, at når spolen påvirkes af et magnetfelt, opstår der elektricitet i spolen. Spolens magnetfelt er modsatrettet det udefra kommende magnetfelt. Jo mere energi man vil have ud at spolen, jo mere energi skal man bruge for at dreje magneten rundt. Forsøget viser, at når man bevæger en magnet tæt på eller i en spole, så opstår der induktion, dvs. elektricitet. Når man laver elektricitet på denne måde, omdanner man mekanisk energi til elektromagnetisk energi. |
 |
| Tværbølger En dynamo er i princippet det samme som forsøget med den roterende magnet. Der opstår vekselspænding, altså elektromagnetiske tværbølger. Man forbinder den ene ledning til jord, kaldet nul-leder, og den anden, kaldet fasen, vil nogen gange være positiv i forhold til jord og andre gange negativ. |
|
 H.C. Ørsted |
Apotekerdrengen H. C. Ørsted fra Langeland
endte som rektor på Københavns Universitet. Her underviste han bl.a.
i fysik og opdagede i 1820, at en elektrisk ledning kunne
påvirke en magnetnål. Opdagelsen blev offentliggjort på latin og udgivet i England. På et trykkeri i nær London arbejde fysikeren Michael Faraday, og han så straks, at der nu var påvist en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme.
Læs mere om Hans Christian Ørsted: |
 Michael Faraday |
Faraday tænkte, at det kunne være
interessant, om man så også kan starte med magnetisme og lave
elektricitet. Michael Faraday arbejdede på ideen og opfandt elektromotoren i 1821. Først i 1831 fandt han ud af, at når man bevæger en magnet i en spole, opstår der elektricitet. Disse to opdagelser blev snart fulgt op af en række opfindelser. Snart blev telegrafen opfundet, og man kunne ved hjælp af morsealfabetet sende beskeder over meget store afstande. Ørsteds og Faradays opdagelser havde afgørende indflydelse på den moderne industrielle revolution. Læs mere om Michael Faraday: |
Ny Prisma 9
|
 |
