Fysik og kemi i 9. klasse
med udgangspunkt
i Fælles Mål 2009

Afsnit nr.
972

Lydkilder

Lyd fylder meget i vor hverdag; lyd giver stemning, vi kommunikerer med lyd, vore følelser påvirkes af god musik.

En trompet kan høres langt omkring. Den er en lydkilde ligesom alle andre musikinstrumenter.

Forsøgets formål er at illustrere,
hvordan lydbølger opstår

Vi ser nærmere på . . .

  • Hvordan opstår lyd?
  • Hvordan virker en højttaler?
  • Hvordan svinger en stemmegaffel?
  • Hvad er støj?

Hvordan opstår lyd?

  • Lyd opstår på grund af svingninger.
  • Frekvensen skal ligge imellem 16 og 18.000 svingninger pr. sekund. (se forsøg nr. 1.9: Det hørbare frekvensområde)

Svingninger måles i hertz (Hz). Hertz betyder svingninger pr. sekund.

Musik og sang

 
Når man stryger på en violinstreng, kommer strengen i tværsvingninger. Når man slår til en guitarstreng, kan vi høre dens tværsvingninger.

En svingende streng sætter luftens molekyler i bevægelse, og der opstår længdebølger.

Både en violin og en guitar har en resonanskasse, som forstærker lyden.

 

Billedet: Gammel violin set på Middelalderfestivalen i Horsens, august 2004.

   
En trompet er lille i forhold til en tuba.

Det lille instrument afgiver høje toner i forhold til et stort instrument.

Tuba'en udsender dybe baslyde.

   

En stemmegaffel har to grene, som svinger ind mod og væk fra hinanden. Det er tværsvingninger, og i toppen dannes bug og nede ved håndtaget dannes knude.

Disse tværsvingninger sætter luftens molekyler i bevægelse.

En stor stemmegaffel giver en lav tone. En lille har en højere frekvens.

En stemmegaffel bruges til at stemme musikinstrumenter med.

En stemmegaffels frekvens står påtrykt med små tal; f.eks. 440 Hz.

I et orkester kalder man tonen A (440 Hz) for kammertonen. Alle instrumenterne stemmes ind efter denne tone, inden koncerten begynder.

   

Vore stemmebånd frembringer tale, sang og lyde. Altså en vigtig lydkilde, nødvendig for vores kommunikation.

Mænds stemmebånd er længere end kvinders. Derfor har mænd en dybere stemme end kvinder.

Mænd synger bas eller tenor.
Kvinder synger sopran eller alt.

 

Se tegning af stemmebånd på en hjemmeside fra:
Universitetssykehuset Nord-Norge

   
En højtaler har en membran, som bevæger sig frem og tilbage. Bagpå er der en spole (se pilen), som tilføres energi i form af vekselspænding. Derfor kan højtaleren foretage en kontinuerlige svingninger.

En stor højtaler er god til baslyde.
En lille højtaler er god til diskant.

Hvad er støj?

Definition: Uønsket lyd er støj.

Lyd kan også være støj. Lyd kan være til glæde for nogle - og til irritation for andre. Tænk bare på naboen, som øver sig på sin trompet! Støj kan altså være noget, man kan have meget forskellige meninger om.

Man kan dæmpe støj med lydabsorberende materiale. Bløde materialer som glas- eller stenuld bruges som isoleringsmateriale i vægge. Et tykt gulvtæppe dæmper lyden/støjen i en værelse.

Der er grænser for, hvor meget støj, der må være på en arbejdsplads. Se evt. EU-direktiv om støj på arbejdspladsen:

http://www.prosa.dk/News/index.php3?story_id=721

Kraftig støj kan ødelægge øret. Mere om det i forsøg nr. 1.8 om øret.

 
Lydbølger er indeholder energi

Prøver man at snakke ind i et tyndt engangsbæger, kan man mærke lydbølgerne i hænderne. Lyd er afgjort mekaniske svingninger.

Står man foran en stor højttaler til en koncert, kan man mærke lyden i hele kroppen.

Fortætninger og fortyndinger

Lydbølger er længdebølger med fortætninger og fortyndinger. I det område af lydbølgen, hvor der er fortætninger, er trykket en smule større end omgivelsernes tryk. Man kan derfor betragte lydbølger som trykbølger.


Lærervejledning

Eleverne arbejder med en forsøgsbeskrivelse, hvor der er plads til at notere resultater og kommentarer.

Se forsøgsbeskrivelsen i A4-format; tryk her og download en PDF-fil!

 


Der er udarbejdet forsøgsbeskrivelse i A4-format til ovennævnte elevøvelse.