Øret
- menneskets høresans
Hørelsen er så vigtig i vores hverdag.
Vi taler, hører og kommunikerer
- både børn, unge og voksne.
Nogle anser øret for at være vort mest komplicerede sanseorgan.
|
Fysik og kemi i 9. klasse |
Afsnit nr.
|
|
Øret Hørelsen er så vigtig i vores hverdag. Nogle anser øret for at være vort mest komplicerede sanseorgan. |
|
Øret kort fortalt
| På denne animation ser man tydeligt
en længdebølge komme ind i øret. Lydbølgerne går videre ind
i det indre øre, hvor sansehårene svinger i resonans.
Hørenerven sørger for det videre forløb. Animation udlånt af Oticon A/S.
|
 |
Ørets anatomi - den lange forklaring
 |
Vores øre består af det ydre øre, mellemøret og det indre øre.
|
| Det ydre øre | Det synlige øre og øregangen virker som en tragt
for lydbølgerne. Ørets form virker som en slags frekvensfilter
for vores "retningsbestemmelse", fordi lydbølger med
forskellige frekvenser afbøjes forskelligt på grund af øret
fordybninger.
Når lydbølgerne kommer ind i øret,
bruges øregangen til at forstærke lydstyrken på de toner, som gør det
lettere at forstå tale. Ørernes indbyrdes afstand gør, at vi kan retningsbestemme ved hjælp af tidsforskel; vi hører i STEREO. Vores hjerne er i stand til at høre en tidsforskel helt ned til 6/10.000 sek. Vi regner hurtigt ud, hvor lyden kommer fra. I det ydre øre bevæger lyden sig igennem luft. |
| Mellemøret | Mellemøret begynder
ved trommehinden og slutter ved det ovale vindue.
Lydbølgerne er længdebølger og i stand til at sætte
trommehinden i svingninger. Der er 3 små
knogler i mellemøret: hammeren, ambolten og stigbøjlen. Tommehindens
mekaniske bevægelser sætter hammeren i bevægelse med lydbølgernes
frekvens. Energien går videre gennem de to andre knogler og
ender i det ovale vindue. Mellemøret er forbundet med mundhulen med det eustakiske rør. Det sørger for, at der er samme lufttryk på begge sider af trommehinden. Stigbøjlen er på størrelse med svovlet på en tændstik og har forbindelse med det ovale vindue. De tre knogler forstærker trommehindens bevægelser ca. 20 gange, således at trykket på det ovale vindue er ganske stærkt. I mellemøret bevæger lyden sig igennem faste stoffer. |
| Det indre øre | Det indre øre består af det ovale vindue og
øresneglen.
I sneglen sidder ca. 24.000 sansehår på 0,15 - 1,7 mm i længde.
Forskellen i længde gør, at vi kan modtage lydindtryk med
forskellig frekvens. Sansehårene har forskellig egenfrekvens og
svinger derfor efter princippet om resonans. Hvert enkelt sansehår giver besked til hørenerven, som sender små elektriske impulser til hjernens hørecenter. Hvordan hjernen rent faktisk omsætter nerveimpulserne er og bliver et mysterium, men hjernen opfatter lydbølgerne fra det ydre øre som lyd. I det indre øre bevæger lyden sig igennem væske. |
|
Vi hører os selv Noget af lyden fra stemmebåndene forplanter sig igennem kraniet. Tager man et par hovedtelefoner på hovedet og sætter musik på, kan man ikke høre sin egen tale ind gennem øret. Lyden går gennem knoglerne. Det er en måde at påvise, at lyd kan gå gennem faste stoffer.
Man skal tale
rigtig højt, |
 |
|
Decibel Lydens energitryk eller lydniveauet måles i decibel. Man har sat høregrænsen til 0 og smertegrænsen til 120 dB. Når en lydbølges energiindhold fordobles, så øges lydniveauet med 3 decibel. Det slider altså dobbelt på hørelsen. Vi oplever dog lydniveauet anderledes. Der skal ca. 10 dB til, før vi hører det som en fordobling.
Billedet:
I dag kan man få en mobil med
lydmåler. |
 |
Her ses en tabel med forskellige lydniveauer:
Pas på ørerne Udsættes man for meget støj på sit arbejde, kan man få erstatning. Man skal dog have været udsat for over 85 dB hver arbejdsdag i 10 år. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vi kan se, at ved 4.000 Hz er dæmpningen 38,1 dB. Står man til en koncert med 130 dB, vil man kun opleve ca. 92 dB. Man er altså nået ned under smertegrænsen. Lær om øret på nettet Der er flere hjemmesider med gode oplysninger om øret og hørelsen . . .
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
