|
Fysik og kemi i 9. klasse |
Afsnit nr.
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
Øjet og synssansen Øjet er opbygget af flere forskellige enkeltdele, som til sammen udgør vor evne til at se. Når vi ser på en genstand, reflekteres lyset mod øjet. Først rammer lysstrålerne hornhinden, derefter væsken bagved og så linsen. Disse tre elementer bøjer lyset, inden det går igennem glaslegemet og rammer øjets bagvæg, nethinden. Linsens opgave er at fokusere billedet, så det står skarpt på nethindens gule plet. Der er små muskler i linsens kant, således at brændvidden kan ændres. På den måde kan vi fokusere på genstande langt væk eller tæt på. Den gule plet er det mest følsomme punkt på nethinden, og her sidder synsnerverne tættest. Derfor ser vi bedst, når vi fokuserer vores syn på den gule plet. Faktisk står billedet på hovedet, når det dannes på nethinden. Men det gør ikke noget. Det omvendte billede omdannes til elektriske impulser, inden det ledes gennem synsnerven til hjernen. Her bliver billedet bearbejdet og fortolket, bl.a. så det opleves retvendt.
Stave og tappe Nethinden indeholder 70% af kroppens sanseceller. Synsnerverne
kaldes for stave og tappe: Stavene er følsomme for
svagt lys og kan ikke se farver. Husk at i mørke er alle katte
grå. Hver nethinde indeholder ca. 120 mill. stavceller. Tappene er kun aktive ved
gode lysforhold, idet de kun er farvefølsomme. Der er ca. 6 mill.
tapceller. |
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
Røde øje Kender du det med røde øjne, når folk bliver fotograferet. Herunder ser du et godt eksempel. Det sker, når blitzen når ind til nethinden og reflekteres direkte tilbage i kameraet. Nethinden er jo fyldt med røde blodkar. Man kan undgå røde øjne, hvis man kan montere en blitz længere væk fra kameraets linse.
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
Link: Øjets opbygning og funktion: http://www.trygmedpc.dk
|
|
|