Lær fysik og kemi uden at åbne en bog

10. kl. på Vejlefjordskolen bruger digital tekstbog, altså denne hjemmeside. Vi droppede tekstbog i bogform i 2005. Eleverne har en notesmappe med forsøgsbeskrivelser, og den fyldes fra uge til uge med resultater fra undervisningen og teori her fra hjemmesiden.

På billedet herover hygger fem piger sig i en kemitime i marts 2008. Da vi kom til sidst på året, blev de bedt om at evaluere undervisningen, hvor der ikke bruges gammeldags bøger og utydelige fotokopier fra sidst, læreren var på kursus.

Fem piger fra 10.a anbefaler den digitale tekstbog på hjerteportal.dk
Kommentarer til den digitale tekstbog i maj 2008

Sine Hvis man fx ikke fik skrevet med i timen, så kan man altid gå derind og studere det hele. Jeg har aldrig fået så meget ud af en fysiktime, som jeg har her i år.
   
Simone Det er en stor fordel, at man helt fra starten forbereder sig til eksamen . . .  fuldt udstyret og klar til kamp.
   
Nadja En god mulighed for at få ny læring. Den er alt, hvad man behøver, hvis man er lidt bagud med at skrive notater.
   
Anmari Hjerteportal er en nem og hurtig løsning. Det er noget der er nyt og smart. Jeg har fået meget mere ud af det her i år.
   
Sandra Jeg synes det er meget godt med hjerteportal. For som os unge i nutidens Danmark elsker jo det her med internet og alt sådan noget. Og jeg har lært ti gange mere en jeg har gjort i 8-9 klasse netop fordi det ligger på nettet og ikke i en gammel bog.