Afsnit om molekyler

Vi leger med
 molekylesæt

Det er næsten ligesom med Lego

Det er faktisk ret underholdende at lave modeller af molekyler. Her kan du se, hvordan molekylerne i dette kapitel om vand og fedtopløselige stoffer ser ud.
   

Vand, kulbrinter og sprit

Du bør kende og kunne samle modeller af de mest almindelige stoffer.
Prøv at lave følgende . . .

  • Vand   H2O

  • Metan, naturgas   CH4

  • Ethan, naturgas   C2H6

  • Butan, lightergas   C4H10

  • Heptan, benzin   C7H16

  • Sprit   C2H5OH
Kuglerne har forskellig farve og antal huller . . .

Kulstof er de sorte kugler, 4 huller

Ilt er de røde kugler, 2 huller

Brint er de hvide kugler, 1 hul
   
Vores tema er vand, derfor ser vi først på et vandmolekyle.

Iltatomet binder sig til 2 brintatomer og giver derfor vandet nogle meget særprægede egenskaber: Vand er polært, dvs. molekylerne tiltrækker hinanden.

 
   
88 % af alle atomer i det kendte univers består af brint. Derfor bør du kende dette molekyle, som findes i solen og stjernerne.

Formlen er H2
   
Ilt eller på latin oxygen har stort set alle levende organismer brug for. Frit ilt i atmosfæren består altid af 2 iltatomer.

Bemærk dobbeltbindingen.

Formlen er O2
   
Methan er den letteste af kulbrinterne og hedder også "sumpgas". Methan kan dannes på bunden af en sø, hvor der ikke er adgang til ilt.

Methangas dannes også i vores tarm, dog er det svovlbrinter, der giver lugten af hørm.
   
Ethan er en meget let kulbrinte, som bl.a. findes i naturgas fra Vesterhavet.
   
Propan er flaskegas, som bruges i husholdning og på campingpladser.
   
Lightergas hedder butan.

Formlen er C4H10

   
Heptan er almindelig benzin eller rensebenzin.

Formlen er C7H16
   
Sådan ser ethanol ud . . .

Den kaldes også "ølhunden".
   
Dette molekyle er methanol eller træsprit.

Der går mange historier om sprit, men træsprit forårsager altså blindhed og endda død. En del har i tidens løb forsøgt sig at lave billigt alkohol, men har man ikke styr på processen, kan der dannes methanol i stedet for ethanol.
   
Acetylen er en gas, der giver en meget varm flamme. Den bruges til svejsning af f.eks. jern.

Bemærk tripel-bindingen. Det er bindingerne, der giver den højre temperatur ved forbrænding.
   
Druesukker er en af de simpleste former for sukker vi har. Bruges i kroppen i forbindelse med forbrænding i cellerne, og det giver os varme.

Druesukker indgår også i fotosyntesen.
Formlen er C6H12O6
   
Prøv selv at lave acetone. Strukturformlen ser således ud . . .