Referat af foredrag ved Erik
Marcussen.
Bornholm 1995.
En verden bliver til
Vi er nysgerrige!
Der er næsten ingen grænser for, hvor langt vor nysgerrighed kan drive os. I 1969 satte det første menneske sine ben på Månen i håb om at kunne finde frem til mysteriet om vort solsystems tilblivelse.
Vi er i dag sikre på, at der ikke findes liv på nogle af vore naboplaneter, men vi retter stadig de store stjernekikkerter ud imod verdensrummet og undrer os over dets mangfoldighed på stjernetåger, sole, planeter og galakser. Afstandene er så store, at vi aldrig vil kunne nå derud med den teknik vi råder over i dag. Og rejste vi endda med lysets hastighed, ville vi kun kunne besøge de nærmeste stjerner i vor egen galakse, Mælkevejen.
Universets undervisning
Der er nogle grundlæggende ting, som universet kan fortælle os, men som videnskabsmændene står tavse over for. Vi samler det i 2 punkter:
1. Universet indeholder store mængder af materiale og energi.
Intet menneske kan forklare, hvordan de store mængder stof er blevet til. Man må gå ud fra, at det har været der hele tiden, for ingen teori kan forklare, hvordan energi og masse kan blive til af ingenting.
Bibelen giver os derimod et svar: Gud har skabt det! Salme 33 vers 6 og vers 9 siger:
“Ved Herrens ord blev himlen skabt, ... for han talte, så skete det, han befalede, og det stod der.”
Det kan man tro på, hvis man vil, for det kan ikke bevises. Både udviklingslæren og læren om spontan skabelse er en trossag.
Spørgsmålet er blot, om man kan finde ting i naturen, som går den ene teori bedre end den anden. Men det er et trosspørgsmål, og det slår Heb. 11,3 fast for os:
“I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.”
Einsteins relativitetsteori fortæller os sandheden i dette, nemlig at stof eller materiale kan skabes af usynlige kræfter.
Formlen ser sådan ud:
E = m*c2
E står for energi,
M står for masse,
c står for lysets hastighed, dvs. et meget stort tal.
Kort fortalt så siger formlen 2 ting:
En lillebitte masse kan blive til meget energi, sådan som vi kender det i atombomben. Og modsat: Der skal meget energi til at skabe hvert enkelt atom.
Formlen er bevist gentagne gange i laboratorier verden over, og på den måde kan moderne atomfysik hjælpe os til at forstå Jeremias' ord: “I sin kraft skabte han jorden (Jer. 51,15). Når vi tror, at Gud er almægtig og besidder ubegrænsede mængder af energi, kan han også skabe et stort univers.
2. Universets store temperaturer.
Fysikerne arbejder med nogle udtryk, som hedder “de termodynamiske love”. En af dem siger bl.a., at temperaturforskelle vil udlignes. De store temperaturer, som findes i stjerner og sole er alt for høje, hvis universet er så gammelt, som astronomerne anslår det til.
Tid er en dimension, vi har svært ved at forstå. Gud har været til fra evigheders evigheder, og det vidner universet om. Når vi tænker på de få år, vi mennesker får lov at leve her på jorden, så er det dejligt at tænke på de tidsrum, Gud arbejder med i sit univers. I Bibelen lover Gud os evigt liv, og når vi ser stjernerne på himlen, kan vi bedre forstå de ubegrænsede gaver, han har til os i fremtiden. Universet er uendeligt, ligeledes er hans kærlighed uden ende, hans visdom umulig for os at nå til bunds i.